EP 1. KIDNAPNING OG KOLLAPS

Gode råd er dyre efter kidnapningen af kongerne. Hr. Niels er selv blevet såret i sit forgæves forsøg på at beskytte de to konger. Og nu er det danske stor-rige, som Valdemar har opbygget over mange år ved at erobre land fra andre, i fare for at kollapse. Og nu følger et nervepirrende magtspil mellem grev Henrik, der forsøger at få det maksimale udbytte af sin fangst – og det danske hof, der der er villig til at tage alle midler i brug for at få de to konger ud af tårnet og tilbage på tronen. I midten sidder de to konger, far og søn, og kan kun folde hænderne og bede til de højere magter om, at det danske folk vil betale prisen for at hjælpe dem.

Sådan begynder historien om en stribe af dramatiske begivenheder i årene omkring 1225, der – måske – førte til, at den kirke, vi i dag kender som Vor Frelsers Kirke i Horsens, blev bygget. Historien er en del af en ny podcastserie fra podcast-gruppen Genfortalt Podcast, der fejrer 800-års jubilæet for den ældste bygning i Horsens set gennem en række fantastiske menneskeskæbner. 

Seriens første to episoder undersøger, hvordan det kan være, at den mægtigste konge, Danmark nogensinde har haft – Valdemar Sejr – valgte at bygge en kirke i lige netop Horsens. 

FACTS ELLER FAKE NEWS

Serien om Vor Frelsers Kirke og Horsens er blevet til i et samarbejde mellem kirken selv og podcastproducenterne Katrine Hartmann og Rebekka Johanne Knudsen fra Genfortalt Podcast med støtte fra en række fonde og hjælp fra eksperter på historien. Hele tanken bag serien er at fejre kirkens del af Danmarks-og Verdenshistorien ved at gøre lokalhistorien levende og at genfortælle den for både lokale og turister med nye øjne og med nysgerrighed: Netflix for ørerne er det ambitiøse mål. 

Dermed også være sagt, at der ikke er tale om en klassisk historie-time. Når Genfortalt Podcast ruller sig ud, er det med virkemidler hentet fra fiktionen og et lyddesign, der har en ambition om at være både dragende og billedskabende. Samtidig er det Genfortalt Podcasts klare mål, at alle de historier, som serien bygger på, er baseret på sande, gennem-researchede beretninger om de historiske begivenheder, som hver enkelt episode er bygget op omkring. 

I episode 1 – Kidnapning og kollaps – er historien bygget op omkring Valdemar Sejrs skæbne, fordi det ifølge beretningerne var ham, der satte byggeriet af Vor Frelsers Kirke i gang omkring 1225. Kirken optræder blandt andet som hans ejendom i den “Jordebog”, som den danske konge fik lavet i 1231, og som – som noget helt nyskabende for den tid – er en oversigt over alle kongens ejendomme. 

Historien om kidnapningen af kongen og hele hans ophold i det, der i dag kendes som Waldemar Turm i Nordtyskland, er (især for den tid), meget veldokumenteret og kan blandt andet læses her – Det samme er det lange forhandlingsforløb, der fulgte. Til gengæld ved vi selvfølgelig ikke noget om, hvad hverken Valdemar, hans medkonge, det danske hof eller Grev Henrik af Schwerin tænkte undervejs i forløbet. Men når man laver Netflix for ørerne har man lov at gætte!

Ridderen hr. Niels og hans gods, Barritskov, som stadig ligger en bid udenfor Horsens, er også hentet fra virkeligheden. Hr. Niels var den første ud af mange ejere af Barritskov, som alle havde det samme navn – og derfor er slægten også valgt ud som en gennemgående karakter i alle de 6 episoder, som serien om Vor Frelsers Kirke løber over. Som med de fleste kilder fra middelalderen, har vi ikke så mange informationer om Hr. Niels – og vi ved ikke, om han rent faktisk kendte Valdemar Sejr. Men vi ved, at både Valdemar og Hr. Niels huserede omkring Horsens i samme periode, så helt usandsynligt er det ikke. 

PODWALK

Hvis historien om Valdemar Sejr, Valdemar den Unge, Hr. Niels, Sorte Henrik og alle de andre har inspireret dig til at dykke dybere ned i, hvad der er op og ned i historien, så hjælper vi dig på vej med nogle spor her. 

GÅ EN TUR I HORSENS

• Følg Bygholm Å – og forestil dig, hvordan Hr. Niels har redet afsted langs åen, og forestil dig, hvordan den naturlige Åhavn har været det sted, hvor mange varer til Horsens blev modtaget fra de skibe, der kunne komme ind i den lavvandede havn. 
• Gå til Torvet og stil dig foran kirken. Kig op og forestil dig, at den oprindeligt har været bygget med to tårne – en rigtig magtdemonstration! Begge tårne blev beskadiget ved en brand i 1450. Det søndre tårn blev her genopbygget, mens det nordre stod og forfaldt og blev endeligt revet helt ned i 1600-tallet.
• Gå rundt om kirken mod Vestportalen, som ligger ud til Kippervig. Den oprindelige kongeindgang er, trods tydelige spor af brand – smukt bevaret i granit med seks søjler og bue. Oprindeligt bygget i rundbuet romansk stil. Søjlerne var oprindeligt var adskilt og dannede en dybere portal med karakter af en baldakin over portalåbningen. Detaljer fra kæpitælerne øverst på granitsøjlerne viser hund, løve og hare. Løven er et konge-symbol og kan pege hen på Valdemar Sejr som konge, men kan også pege på Kristus som konge.
• Gå så videre ind i kirken og nyd triforiegallerierne, de tredelte tvillinge-søjler, der ikke findes noget andet sted i Nordeuropa. Et tegn på, at denne kirke har været noget helt særligt. 
• På vejen ud af Horsens, kan du tage et smut forbi Barritskov gods og se, hvor Hr. Niels blandt andet huserede.

GÅ PÅ JAGT I DE SKRIFTLIGE KILDER

I arbejdet med serien har vi ladet os inspirere af en lang række kilder. Nogle af dem har vi listet her: 

• Fra grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år af Bodil & Schiørring, Ole Møller Knudsen. Herfra har vi hentet beskrivelsen af, hvordan omgivelserne omkring Horsens så ud omkring kong Valdemars tid. Det er også her vi har fundet oplysninger om det mønstslageri, der har været i Horsens – og som er et tegn på, at kongen jævnligt har været forbi Horsens. 
• På Den digitale byport kan man også hente oplysninger om, hvordan Horsens så ud i middelalderen. 
• Beskrivelserne af kong Valdemars tøj er hentet fra Nationalmuseet.  
• Vores informationer om “Lykkemanden” har vi herfra.
• Begivenhederne på Lyø er beskrevet flere steder. Blandt andet i de her kilder: 
• Lex.dk, Dunstableårbogen og i Politikens Historie. 
• Anders Sunesen og kroningen er beskrevet både her og hos Danmarkshistorien.dk.
• Vil du en tur til Tyskland, kan man besøge det fæstningstårn, hvor de to konger sad fanget her: Waldemarturm Dannenberg
• Læs om Kejser Frederik den 2. 
• Beskrivelser af Albert af Orlamünde og hans rolle har vi fra flere steder: 
• Artikel om Albert
• Om Albert fra Lex.dk
• Valdemar den unge blev valgt til medkonge på Samsø – 6 år gammel i 1215.

EP 2. LØFTET

Danmarks konge Valdemar Sejr sidder – på Gud ved hvilken måned – fanget i et fæstningstårn i Nordtyskland sammen med sin 14-årige søn. Kongens nevø, Albert af Orlamünde får – med hjælp fra ridder Niels – samlet en hær, der skal befri kongen, men slaget går langt fra som planlagt. Prisen for at få kongen fri bliver ekstremt høj. Både for kongens egen familie og for Riget. 

I tårnet har Valdemar givet et løfte, og i hvert fald ét af dem har han tænkt sig at holde, koste hvad det vil. Snart tager et byggeri, der ikke er set før på de kanter, form på Torvet i Horsens. 

FACTS ELLER FAKE NEWS

I episode 2  – Løftet – er historien igen bygget op omkring Valdemar Sejrs skæbne, fordi det ifølge beretningerne var ham, der satte byggeriet af Vor Frelsers Kirke i gang omkring 1225. Kirken optræder blandt andet som hans ejendom i den “Jordebog”, som den danske konge fik lavet i 1231, og som – som noget helt nyskabende for den tid – er en oversigt over alle kongens ejendomme. Men også Hr. Niels af Barritskov spiller en stor rolle i historien. Selvom vi ikke ved, om Valdemar Sejr og Hr. Niels rent faktisk kendte hinanden, så ved vi i hvert fald, at Valdemar Sejr jævnligt opholdt sig i Horsens. I middelalderen var Horsens nemlig en vigtig handelsby, og kongen rejste jævnligt igennem med sit enorme følge. 

Om Hr. Niels ved vi, at han i 1261 skrev et gavebrev til Franciskanerordenen, hvor han gav dem sin gård midt i Horsens. Og dermed var Klosterkirken født. Vi ved også, at han – lidt overraskende – ikke bare gav gaver til ordenen, men også selv valgte at blive tiggermunk. Hvorfor ved vi ikke. Men vi ved, at Franciskanerordenen på den tid virkelig havde vind i sejlene. Mange var dybt optaget af fortællingen om den hellige Frans af Assisi, som fravalgte et liv i luksus til fordel for et liv i askese. Så måske ville Hr. Niels simpelthen bare gerne være som Frans? Og måske ville han også, som mange andre på den tid, gerne være sikker på en plads i himlen frem for helvede, når han døde. Hr. Niels havde jo trods alt været med på korstog, hvor han helt sikkert har slået mange mennesker ihjel. 

Med denne sidste episode i historien om Valdemar Sejr blev den kirke, der senere er blevet kendt som Vor Frelsers kirke, bygget. Kirken har har haft et omskifteligt liv – i hvert fald når det gælder kirkens navne. Og her i den første fase hedder den Sankt Jakobs og er egentlig et kapel. Og faktisk er der en hel del forskellige opfattelser af, hvornår kirken overhovedet blev bygget og hvad der fandtes, inden den blev opført. Det kan man finde ud af meget mere om ved at opsøge Horsens Museum.

PODWALK 

Hvis historien om Valdemar Sejr, Valdemar den Unge, Hr. Niels, Sorte Henrik og alle de andre har inspireret dig til at dykke dybere ned i, hvad der er op og ned i historien, så hjælper vi dig på vej med nogle spor her. 

GÅ EN TUR I HORSENS

• Klosterkirken. Hr. Niels’ flotte gave til franciskanerne kan stadig ses i midten af Horsens. Læs om den her.
• HVFK Kirken. Vestfløj med herskabspulpitur og kongeligt kontor/vestie. Hvor orglet er placeret i dag, var oprindeligt et muret herskabspulpitur og et kontor til kongen – et vestie. Dette pulpitur bar de vestlige triforiegallerier med processionsgang bagved. På kontoret kunne kongen sidde og ordne sine verdslige anliggender mens han fulgte med i messerne i kirken. Hele det nederste vestlige parti var indrammet med hvælvinger i loft samt arkadebuer mod øst, syd og nord. Med granitportalen som pompøs indgang og kongetrappen op til herskabspulpituret var det sandsynligvis et område, som kun de adelige brugte. 
• Middelalderfestival. Kan du ikke få nok af middelalderen? Så er der masser af guf at hente på Horsens årlige middelalderfestival! Læs meget mere om den her.

GÅ PÅ JAGT I DE SKRIFTLIGE KILDER 

I arbejdet med episoden har vi brugt en lang række skriftlige kilder. Nogen af dem kan du se her: 

• Læs om Valdemar Sejrs jordebog her hvor du blandt andet kan se den helt vilde liste over, hvad rejsekongen skulle have stillet til rådighed, når han drog rundt i landet. Fx 26 saltede svin og 360 høns, hvis han skulle overnatte to nætter – og det er bare en lille del af festen!

• Om slaget ved Mölln hvor det går så grueligt galt for den danske hær, kan du læse her.
• Her kan du læse mere om Grev Albert og hans rolle i forhandlingerne og i at styre Riget mens Valdemar bliver holdt fanget.
• Og på side 42 i Danmarks Riges breve kan du læse hele frigivelsesaftalen.
• En del af beskrivelsen af forhandlingerne og løsesummen har vi fundet her:
• Vi har også en del detaljer med – fx om kongsgården ved Bramdrup: eller information om skatteopkrævning.
• Og så har vi også fundet frem til historien om Valdemar den Unges død– 
• Her kan man læse om Biskop Gunners rolle i at skrive Jyske Lov.
• Som Jyllands tredie største by i middelalderen – efter Viborg og Slesvig, har Horsens været genstand for plyndringer og brande som følge af krige. I år 1247 i fejden mellem kong Erik og hertug Abel.
• Gavebrevet. I året 1261 skænkede Ridder Niels af Barritskov Graabrødreordenen sin store Gaard i Horsens med alle dens tilliggende Byggegrunde og Pladser imellem det Vest derfor beliggende Stræde, „bastwe Strædit“, og Byens østre Grav, havende Aaen sønden til og den almindelige Gade norden til.

EP 3: DET STORE OPGØR

Peder Borgsmed er søn af en smed og har selv været Johanittermunk. Men på et ophold på et universitet i Tyskland har han mødt ideer, der nu har inspireret ham til et opgør med Franciskanerne, med afladshandel og i sidste ende med selveste Paven. Men det står hurtigt klart, at Peder ikke kan klare opgaven alene – han får brug for allierede. 

At forsøge at ændre kirken er ikke en ufarlig opgave. Peders ven, Hans Tausen, der allerede i nogen tid har prædiket om den Lutherske lære i Viborg, undgår for eksempel med nød og næppe at blive straffet for kætteri – en synd, der på den tid kan medføre, at man bliver både tortureret og henrettet. 

FACTS ELLER FAKE NEWS?

Som i de foregående episoder, bygger vi vores historie på gode kilder. Peder Borgsmeds virke som reformator i Horsens er rimeligt godt dokumenteret, og nogle af hans egne værker er også bevaret for eftertiden. Man plejer at siger, at reformationen blev indført i Danmark i 1536, men den startede egentlig meget tidligere i Viborg, hvor den frafaldne Johanittermunk, Hans Tausen allerede i 1520’erne var i gang med at sprede Martin Luthers lære og opgøret med den katolske kirke. Men også i Horsens var man tidligt på færde. Ikke mindst takket være Hans Tausens studiekammerat, Peder Borgsmed. 

Også Hans Tausens virke er veldokumenteret – inklusive hans giftermål med Dorothea! Vi har også mange forskellige kilder, der udfolder adelsmandens Mogens Gøyes liv. 

Vi ved også fra forskellige kilder, at Franciskanerordnen – eller Gråbrødremunkene eller tiggermunkene (kært barn har mange navne!) – som de også kaldtes, var godt etablerede i Horsens og at Hr. Holck til Barritskov bakkede dem op. Samtidig har vi også kilder, der viser, at de her omkring reformationstiden mødte en del modstand i hele landet og altså også i Horsens. 

Til gengæld er fæstebonden Anders ikke en rigtig person. Ham har vi opfundet til lejligheden, men vi ved fra mange forskellige kilder, at fæstebøndernes vilkår var uhyre dårlige. Vi ved heller ikke, om der konkret har været solgt afladsbreve lige uden for Sct. Ibs kapel på Torvet. Men afladshandlen var udbredt på den tid, så det er ikke usandsynligt. 

PODWALK

Hvis historien om Peder Borgsmed, Hans Tausen, Broder Josef, Hr. Holck og alle de andre har inspireret dig til at dykke dybere ned i historien, så hjælper vi dig på vej med nogle spor her. 

GÅ EN TUR I HORSENS

• Start på Torvet og se, om du kan få et kig ind i det tidligere Sct. Ibs kapel – Vor Frelsers Kirke – se alle stenene på gulvet som giver mindelser om dengang, man begravede de rige under gulvet. Heraf udtrykket “stinkende rig” – og heraf behovet for strøkvinder, der kunne maskere den fæle stank ved at sprede urter på gulvet. 
• Und dig selv et kig ind i Klosterkirken (du kan også tage på en virtuel rundtur)- desværre er tiggermuren langs Borgergade væk, men det er let at forestille sig, hvordan munkene har siddet i nicherne og håbet på en almisse. 
• Gå en tur i Badstuestræde – lige overfor klosteret – og tænk på alt det liv, der udspillede sig der – og som munkene kun kunne forestille sig!
• Gå en tur ad Søndergade, hvor Peder prædiker det nye, revolutionerende budskab – og se her billeder fra udviklingen gennem tiden af “Danmarks bredeste hovedgade“.
• Tag på udflugt til Barritskov og se, hvor Hr. Holck huserede i 1500-tallet. 

GÅ PÅ JAGT I DE SKRIFTLIGE KILDER 

• Hele Vor Frelsers Kirkes fantastiske bygningshistorie er grundigt beskrevet i værket Danmarks Kirker.
• Tiggermunkenes egen udlægning af historien kan man blandt andet læse i denne, ganske underholdende, krønike.
• Vi har også fundet stor inspiration i værket “De tiggermunke fare omkring…” af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, hvor vi blandt andet har fundet inspiration til den scene, hvor munkene smider de rådnede almisser i søen. 
• Vi har også fundet uddrag fra Peder Borgsmeds værk “En liden indgang udi skriften”, som han giver til borgmesteren.
• Tiggermuren optræder i bogen “Den evangelisk-lutherske kirke i Horsens. 1532-1932.”
• Beskrivelserne af badstuen kommer fra bogen Fra Grubehus til Grillbar. 
• Og så har vi hentet information om Barritskov, og hvad der foregik hos siden danske herregårde.
• Horsens Klosterkirke er den ældste bevarede Franciskaner-klosterkirke i Danmark, og er det eneste synlige minde om det Franciskaner- eller Gråbrødrekloster, som ridder Niels Manderup til Barritskov stiftede i 1261. Udgravninger har vist, at klostret bestod af fire fløje, hvoraf kirken dannede den nordlige fløj.
• Læs fx. her om afladshandlen og modstanden mod den 
• Og læs om Mogens Gøye her, hvor vi blandt andet kan se, at han var rebelsk og spiste fisk på forkerte dage! Eller her. Eller her, hvor vi har fundet, at han havde besiddelser omkring Horsens. 
• Om fæstebønders vilkår kan man læse her og hvis man vil se en beskrivelse af, hvordan vi tror, Anders’ hjem så ud, så kan man læse her. 
• I Viborg forkyndte den fra Wittenberg hjemkomne johanittermunk Hans Tausen luthersk lære. Han blev udstødt af sin orden og blev reddet fra en kætterdom, da Frederik I gjorde ham til kongelig kapellan i byen. Læs om hele sagen her.

FACTS ELLER FAKE NEWS?

De fleste af de scener, vi har bygget historien her i episode 4 op omkring, er inspireret af det, som tiggermunkene selv har fortalt i deres “krønike om Gråbrødremunkenes udjagelse”. Her gennemgår de – på latin selvfølgelig – minutiøst alle de uretfærdigheder, som de selv mener at være blevet udsat for i de mange klostre, de havde i både Danmark, Sverige og Tyskland. Hele beretningen kan læses her, men vi har selvfølgelig særligt kigget på beretningen om, hvad der skete i Horsens. 

Og her lægger gråbrødrene ikke fingrene i mellem. De omtaler for eksempel den stenrige adelsmand Mogens Gøye som “ugudelig” og “alle roligtlevendes forfølger”, de fortæller om, hvordan de bliver udsat for hån og latterliggørelse i byen, og så fortæller de om forsøgene på at bestikke dem. 

De fortæller også om, hvordan de i hele processen får hjælp af Manderup Holck, godsejeren på Barritskov. Til gengæld må vi indrømme, at den sidste scene hvor Hr. Holck tager tiggermunkene med sig hjem er fri fantasi! 

Vi har selvfølgelig heller ikke nogen beretninger om, hvad hverken Peder Borgsmed, Mogens Gøye eller Manderup Holck – for ikke at tale om fæstebonden Anders (som vi ikke har nogen kilder på) – konkret har tænkt eller gjort. Men vi har ret mange kilder, der sandsynliggør, hvordan det hele – så dan helt overordnet – har fundet sted. 

PODWALK

Hvis historien om Peder Borgsmed, Hans Tausen, Broder Josef, Hr. Holck og alle de andre har inspireret dig til at dykke dybere ned i historien, så hjælper vi dig på vej med nogle spor her. 

GÅ EN TUR I HORSENS

• Start på Torvet og se, om du kan få et kig ind i det tidligere Sct. Ibs kapel – Vor Frelsers Kirke – se alle stenene på gulvet som giver mindelser om dengang, man begravede de rige under gulvet. Heraf udtrykket “stinkende rig” – og heraf behovet for strøkvinder, der kunne maskere den fæle stank ved at sprede urter på gulvet.
• Und dig selv et kig ind i Klosterkirken (du kan også tage på en virtuel rundtur)- desværre er tiggermuren langs Borgergade væk, men det er let at forestille sig, hvordan munkene har siddet i nicherne og håbet på en almisse.
• Gå en tur i Badstuestræde – lige overfor klosteret – og tænk på alt det liv, der udspillede sig der – og som munkene kun kunne forestille sig!
• Gå en tur ad Søndergade, hvor Peder prædiker det nye, revolutionerende budskab – og se her billeder fra udviklingen gennem tiden af “Danmarks bredeste hovedgade“.
• Tag på udflugt til Barritskov og se, hvor Hr. Holck huserede i 1500-tallet.

GÅ PÅ JAGT I DE SKRIFTLIGE KILDER

• Hele Vor Frelsers Kirkes fantastiske bygningshistorie er grundigt beskrevet i værket Danmarks Kirker.
• Tiggermunkenes egen udlægning af historien kan man blandt andet læse i denne, ganske underholdende, krønike.
• Vi har også fundet stor inspiration i værket “De tiggermunke fare omkring…” af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen.
• Vi har også fundet uddrag fra Peder Borgsmeds værk “En liden indgang udi skriften”, som han giver til borgmesteren.
• Tiggermuren optræder i bogen “Den evangelisk-lutherske kirke i Horsens. 1532-1932” og her findes også et vidunderligt digt, der beskriver hele uddrivelsen af munkene fra klosteret. 
• Beskrivelserne af badstuen kommer fra bogen Fra Grubehus til Grillbar. 
• Og så har vi hentet information om Barritskov, og hvad der foregik hos siden danske herregårde.
• Horsens Klosterkirke er den ældste bevarede Franciskaner-klosterkirke i Danmark, og er det eneste synlige minde om det Franciskaner- eller Gråbrødrekloster, som ridder Niels Manderup til Barritskov stiftede i 1261. Udgravninger har vist, at klostret bestod af fire fløje, hvoraf kirken dannede den nordlige fløj.
• Læs fx. her om afladshandlen og modstanden mod den 
• Og læs om Mogens Gøye her, hvor vi blandt andet kan se, at han var rebelsk og spiste fisk på forkerte dage! Eller her. Eller her, hvor vi har fundet, at han havde besiddelser omkring Horsens.
• Om fæstebønders vilkår kan man læse her og hvis man vil se en beskrivelse af, hvordan vi tror, Anders’ hjem så ud, så kan man læse her.
• I Viborg forkyndte den fra Wittenberg hjemkomne johanittermunk Hans Tausen luthersk lære. Han blev udstødt af sin orden og blev reddet fra en kætterdom, da Frederik I gjorde ham til kongelig kapellan i byen. Læs om hele sagen her.

At huse sådan et hof kan blive en rigtig god forretning for byen og derfor har flere andre byer også lagt billet ind på, at hoffet skulle bo hos dem. Og de venter bare på, at Kruses projekt skal blive en fiasko. Nu begynder et kapløb mod tiden for at opfylde hoffets mere og mere umulige krav…  

Episoden “Kruses kamp” er den femte i serien om Vor Frelsers Kirke og Horsens og deres plads i historien. 

FACTS ELLER FAKE NEWS?

Hele historien om, hvordan det russiske hof endte i Horsens – og Anders Kruses rolle i det – kender vi blandt andet fra det materiale, som Horsens Museum har indsamlet og fra nogle af de bøger, der er skrevet om forløbet. 

Familien blev forvist, da den blev anset som en trussel mod den russiske zartrone. Først kom de til Riga og siden i 1744 til Kholmogory, en ø i Nordrusland. 

Slægten hed Braunschweig – og blev derfor kaldt også kaldt Brunsvigerne. 

Detaljerne i historien om Anders Kruses kamp for at få bygget Palæet har vi fundet i et vidunderligt skrift fra 1895, skrevet af an H.E Friis, som levende fortæller om, hvordan det gik til at hoffet kom til Horsens og om alle de mange forberedelser. Her har vi fundet detaljerne om det store tidspres og om, at man faktisk ikke præcist vidste, hvornår hoffet ville ankomme samt at det skulle holdes hemmeligt, hvem det egentlig var, der kom. Og også at arveprinsen skulle komme og inspicere byggeriet, selvom det nu nok ikke var ham, der skulle godkende det eller udråbe Horsens til residensby. 

Det er også her vi har fundet de mange beskrivelser af de krav, hoffet stillede. Som for eksempel, at der skulle være en fin have og en iskælder. Historien om abekatten er også god nok. Det var godt nok først efter ankomsten, at en af prinserne fik anskaffet sig en abe, men at der var en ved hoffet – og at den havde sin egen konto til forplejning på budgettet – er både sikkert og vist! 

Korporal Holte fra Det Slesvigske Rytterregiment har vi også fundet i den samme kilde. Her står der, at han var ansvarlig for at ride nogle heste til for hoffet, men til gengæld er historien om hans hjælp med kakkelovnene rent opspind. Det kunne dog godt være sket, for vi ved, at Åhavnen dengang voldte store problemer, og også at vejene omkring Horsens var notorisk dårlige. At der skulle installeres så utroligt mange kakkelovne, er også noget, vi ved fra kilderne. 

Hele historien om det Slesvigske Rytterregiment og deres tid i Horsens helt frem til 1842 har vi også fra Horsens Museum. 

PODWALK

Hvis historien om Anders Kruses kamp mod tiden har inspireret dig til at dykke dybere ned i historien, så hjælper vi dig på vej med nogle spor her. 

GÅ EN TUR I HORSENS

• Palæet på Torvet findes ikke længere – det blev revet ned i 1915 og 1962 – men det lå i det nuværende nummer 2 og nummer 4. Herfra er der god udsigt over mod kirken og Claus Cortsens flotte løgkuppel. 
• Går man herfra ned ad Søndergade. Kan man levende forestille sig, hvordan den brede gade uden belægning, har været lidt af et forhindringsløb at komme igennem, når man tænker på alle de heste og hestevogne, der også har skullet finde plads og af og til skulle “af med noget”. I nummer 26 lå Rådhuset. 
• Du kan også svinge forbi Klosterkirken, hvor de 4 russiske prinser og prinsesser er begravet. Prædikestolen må du tænke dig til – den blev nemlig flyttet fra kirken i 1794. Den historie fortæller vi i episode 6! 
• Gå en tur langs med Bygholm å og prøv at forestille dig, hvor svært det har været for alminde skibe at skulle sejle ind med deres last her. 
• Tag på udflugt til Barritskov og se, hvor Frederik Rosenkrantz slog sine folder i 1780’erne. 
• Eller tag på skovtur i Åbjergskoven, og se om du kan finde den mindesten, der i 1942 blev rejst for rytterregimentet. 
• Du kan også tage en tur ned ad Kyradservej, som i 1800-tallet var en mark, hvor rytterregimentet trænede efter de var blevet smidt ud af Rådhussalen. 
• Smut en tur forbi Nørregade 21 – her boede Anders Kruse.

GÅ PÅ JAGT I DE SKRIFTLIGE KILDER

Læs om Anders Kruse og hans betydning for Horsens her. 

Historien om det russiske hof kan du blandt andet finde i bogen “Det russiske fyrstehof” eller i Horsens Leksikonet 

Læs om Det Slesvigske Rytterregiment eller Kyrasserregimentet her eller her hvor du også kan læse historien om, hvordan de fik lov at træne i Rådhussalen. 

I de to sidste episoder af Riget, magten og æren er der fokus på bygmesteren Anders Kruse og hans store arbejde for det, der i 1797 bliver til Vor Frelsers kirke. Anders Kruse er måske den af seriens hovedpersoner, der rent fysisk har præget Horsens mest, og som mest direkte har efterladt sig spor i det Horsens, vi kender i dag. 

FACTS ELLER FAKE NEWS?

Horsens Palæ som Anders var med til at bygge om, hvor det russiske boede findes desværre ikke mere – det må man tænke sig til – men mange af de bygninger, Anders Kruses stod bag, ja de står stadig i dag. 

Det er fx. Nørregade 21 der var Anders’ egen gård og flere af husene i Søndergade, som Søndergade 15, der blev opført 1783 for kammerherre Lilienschiold.

I episode 6 har vi – med direkte inspiration fra beskrivelsen af renoveringen og navngivningen af Vor Frelsers kirke i publikationen Danmarks Kirker fra Nationalmuseet – forsøgt at forestille os, hvordan det gik til, da Vor Frelsers kirke blev stor-restaurereret af Anders Kruse og fik sit nuværende navn.

Her kan vi læse, at Anders Kruse fik opgaven uden om de normale udbudsregler. Vi ved ikke, hvordan det præcist gik til – og hvor aktiv han selv var i at få opgaven eller om han blev den tilbudt. Så hans møde med kirkeinspektionen ved Kyrasserernes træningsanlæg, er noget vi forestiller os.

Vi ved ret præcist, hvordan renoveringen så ud og at meget af kirkens inventar blev hentet fra Klosterkirken. Vi ved ikke, hvordan Klosterkirkens folk reagerede på det her, men det er ikke svært at forestille sig, at de måske har været lidt trætte af, at de flotteste ting fra deres kirke bare blev flyttet til en anden! Anders Kruse er dog begravet I Klosterkirken – så større har konflikten ikke været, selvom Klosterkirken endte med at blive nedgraderet i status, da Vor Frelsers kirke blev renoveret. 

Og så er der jo hele historien om prædikestolen, som man også kan læse om i flere skriftlige kilder. Det var købmanden og kirkeværgen Johan Andersen, der bestilte den som tak til Gud for at have overlevet svenskerkrigen, det tog 7 år at lave den. Men så blev den også helt unik og lavet i såkaldt Brusk-barok stil. 

Om den forbandelse eller advarsel, der var skrevet på prædikestolen har haft effekt er jo noget, man kan forestille sig. Det er i hvert fald et sørgeligt faktum, at prædikestolen, som var et helt utroligt kunstværk, ikke findes længere. I 2018 trængte en person ind i kirken og satte ild til den, men man kan stadig se lidt af den, hvis man besøger Vor Frelsers Kirke i dag. 

Også Frederik Rosenkrantz til Barritskov og Ove Høegh Guldberg, var to meget indflydelsesrige personer fra området, som vi har hentet direkte ud af de historiske kilder. Vi ved ikke, om Frederik Rosenkrantz var involveret i hverken rådgivningen omkring det russiske hof eller renoveringen af Vor Frelsers kirke, men det ved vi til gengæld, at Ove Høegh-Guldberg var. 

PODWALK

Hvis historien om Anders Kruses kamp mod tiden har inspireret dig til at dykke dybere ned i historien, så hjælper vi dig på vej med nogle spor her. 

GÅ EN TUR I HORSENS

• Start på Torvet i Vor Frelsers kirke. Find resterne af den brændte, måske forbandede, prædikestol. 
• Gå en tur i Søndergade og nyd de gamle bindingsværkshuse. 
• Smut en tur forbi fængslet, for det var her, Det Slesvigske Rytterregiment trænede dengang, der bare var en mark, hvor fængslet ligger i dag (fængslet blev i øvrigt oprettet som en form for kompensation for, at Kyrassererne – og dermed en indtægtskilde for byen – forsvandt i 1842). Og lige ved siden af finder du Kyradservej. Der er også andre spor efter kyrassererne. Fx. blev der i 1942 rejst en mindesten i udkanten af Bygholm Lystskov, og på Nordre Kirkegård er flere kyrasserer begravet. 

GÅ PÅ JAGT I DE SKRIFTLIGE KILDER

• Danmarks Kirker – og kapitlet om Vor Frelsers Kirke – kan findes her. 
• Læs om Anders Kruse og hans betydning for Horsens her.
• Læs meget mere om Ove Høegh-Guldberg og Frederik Rosenkrantz. 
• Historien om det russiske hof kan du blandt andet finde i bogen “Det russiske fyrstehof” eller i Horsens Leksikonet. Deres noget ekstravagante vaner kan du læse om her.
• Læs om Det Slesvigske Rytterregiment eller Kyrasserregimentet her eller her. Oberstløjtnant Iver Lasson har vi fundet her – lige en anelse senere, men han var chef for rytterne i Horsens https://da.wikipedia.org/wiki/Iver_Christian_Lasson – og kunne jo lige så godt have været det omkring 1797.