Vi udvikler fortællende podcasts om aktuelle samfundsspørgsmål.
Vi tager komplekst stof og finder den historie, konflikten, nysgerrigheden eller det spørgsmål, der får lytteren til at blive hængende.
Vi er altid i gang med nye fortællinger.
Nogle er færdige. Andre er under udvikling. Fælles for dem er, at de begynder med et stof, en idé eller en problemstilling, der fortjener en god fortælling.
Vi udvikler
- løbende podcastserier, der udforsker et emne fra mange vinkler
- enkeltstående lydfortællinger
- dokumentariske, undersøgende og oplysende podcasts
- stedsspecifik formidling
- debatskabende formidling
Eksempler

I 2011 afleverede den daværende regerings Smart Grid Netværk deres anbefalinger til en revolution af vores energisystem. Et digitalt og intelligent energisystem skulle sikre klimasmart strøm og grønne jobs. Så hvor bliver det af?
Over 14 episoder udforsker Jagten på smart energi spørgsmålet og undervejs møder vi alt fra ministre, folketingsmedlemmer virksomhedsejere, elnetselskaber, forskere og energifællesskabs-ildsjæle.
“Jagten på Smart Energi” blev oprindeligt produceret i et samarbejde mellem Kile Kommunikation og De Frie Energiselskaber og med støtte fra EUDP fonden. Genfortalt Podcast (som er en del af Kile Kommunikation) har efter aftale fået mulighed for at genudgive podcasten her på vores kanal.

I Podcasten Daughters of Resilience fortæller vi historien om en gruppe elever fra Kolding Gymnasiums Global Masterclass, som i begyndelsen af 2025 sendes til Uganda for at lære om og arbejde med FN’s verdensmål om sundhed og uddannelse for alle.
Eleverne skal blandt andet arbejde sammen med den lokale organisation Hands of Hope om at hjælpe skolen Helping Hands Secondary School på fode igen efter flere års nedlukning på grund af corona.
Spørgsmålet er, om sådan et besøg overhovedet kan gøre en forskel?
Podcasten er skabt i samarbejde med Kolding Gymnasium og støttet af Globus-puljen.

Serien Genfortalt Halland udforsker forholdet mellem Danmark og Sverige – og hvorfor der i disse år ses en bevægelse, hvor danskere søger “noget”, som de mener, Sverige kan give.
Vi møder forfatter og klima-debattøren Maja Elverkilde til en samtale om at undgå at efterlade sig spor, om higen efter frihed, og om de begrænsninger, som det moderne samfund lægger på os alle.
Serien, som er i to episoder, er støttet af den Svensk-danska Kulturfonden og fondet for dansk-svensk samarbejde.
Samarbejd med os om at få jeres budskaber ud
Vil I nå ud med jeres fortællinger på en anden måde end gennem nyhedsbreve og sociale medier? Så er det måske tid til at overveje at sætte jeres vigtigste historier på lyd?
Se her, hvordan et typisk samarbejde med os forløber.




