Vil du bruge podcast i din undervisning?
Der sker noget særligt, når skoleelever ikke bare møder historien som årstal og fakta, men træder ind i den og bliver følelsesmæssigt engagerede i mennesker, de kan spejle sig i. Også selvom de menneskers historier udspiller sig i en helt anden tid, et helt andet sted eller i et helt andet miljø.
Det er det, vi stræber efter med vores lydfortællinger og podcasts til undervisningen.
Samtidig sikrer vi os altid, at det faglige grundlag for vores fortællinger er korrekt og understøttet med kilder. Vi tilbyder også skriftlige vejledninger og andet materialer, der gør det let at arbejde med podcasten i undervisningen.
Gennem lyttetest sikrer vi os, at hver fortælling rammer målgruppen præcist.
Vi udvikler
- dramatiserede historiske lydfortællinger
- lydproduktioner målrettet dit klassetrin
- faktajagt og kildekritiske opgaver
- podwalks
- “På vej” – lydfortællinger, I kan lytte til før et museumsbesøg eller på vej mod lejrskolen
- QR-baserede fortællinger
Fortællingerne kan I bruge i klasseværelset, men også på vej til lejrskolen eller museumsbesøget. I kan også bruge det som udgangspunkt for en samtale om fx historisk viden. Det kan være, I vil undersøge spørgemålet “hvor ved vi fra, at det var sådan, det var”? Eller måske vil I bruge podcasten som udgangspunkt for en undersøgelse af jeres lokalområde, der rummer spor fra de historier, vi fortæller.
Eksempler

Fortællingerne om Maria er skabt af Genfortalt Podcast i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste og Skole-kirke-samarbejderne. Lydfortællingerne er målrettet 1.-3. klasses elever. De genfortæller historien om Maria – en helt almindelig, jødisk pige fra den lille by Nazareth. Hun får en ualmindelig stor opgave, da en engel kommer på besøg, og fortæller hende, at hun skal være mor til Guds søn. Englens budskab vender op og ned på Marias liv: Kan hun klare opgaven? Gennem fire fortællinger følger vi Marias udvikling fra helt ung pige i Nazareth til den modne Maria, der med sikkerhed kan sige, at hun har klaret sit livs opgave: At opfostre og beskytte Guds søn. En opgave, der ikke har været nem. For Jesus er ikke altid lige let at holde styr på, og mange farer lurer undervejs….

Den første sten er skabt af Genfortalt Podcast i samarbejde med Skole-kirkesamarbejdet og er målrettet 4.-6- klasses elever.
Da den 12-årige Sara oplever, hvordan hendes søster er tæt på at blive stenet til døde af landsbyens ældste, som mener, at kun de har forstået Guds love på den helt rigtige måde, vækkes hendes retfærdighedssans. En mystisk mand ved navn Jesus redder hendes søster, da han konfronterer landsbyens leder, Kaleb, og udfordrer ham. Sara stikker af hjemmefra for at følge den mystiske mand – måske kan han hjælpe hende med at finde svar på hendes mange spørgsmål om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt i livet? Men også Kaleb følger efter manden – af en helt anden grund….

Podcasten Daughters of Resilience handler om projektet BEAUTY – Building East Uganda to the Youth – der i begyndelsen af 2025 sendte en gruppe elever fra Kolding Gymnasiums Global Masterclass til Uganda for at lære om og arbejde med FN’s verdensmål om sundhed og uddannelse for alle. Eleverne arbejdede blandt andet sammen med den lokale organisation Hands of Hope om at hjælpe skolen Helping Hands Secondary School på fode igen efter flere års nedlukning på grund af corona.
Podcasten er støttet af Globuspuljen og skabt i samarbejde med Hands of Hope og Kolding Gymnasium.
Samarbejd med os om din næste fortælling
Har du lyst til at udforske, hvad målrettede, skræddersyede lydfortællinger kan gøre? Vil du bruge podcast i din undervisning?
Se her, hvordan processen er, hvis du vil arbejde sammen med os.




