Vil du gøre dit områdes historie levende med lyden af medrivende menneskeskæbner – og koble jeres lokale historier til Danmarks- og måske endda verdenshistorien?
Med afsæt i historiske kilder, der fortæller om sande menneskeskæbner, skaber vi velkomponerede, elementært spændende fortællinger. Det er historier, der både kan stå alene og indgå i museumsformidling og andre kulturelle sammenhænge. Og så er det historier, der skabe nye perspektiver – og stolthed – over lokalområdet.
Vores fortællinger inkluderer som oftest også interviews med eksperter, der kan underbygge, at historien er rigtig.
Vi bruger vores samlede erfaring med spillefilmsproduktion, stemmetræning, forfattervirksomhed, journalistisk arbejde, lyddesign og retorisk arbejde til at opnå vores mål: Medrivende “Netflix for ørerne”- lytteoplevelser frem for “taleradio, med to mennesker og en mikrofon.
Det giver samlet set de podcasts, vi selv ønsker at lytte til: Engagerende, nysgerrighedsvækkende og spændende fortællinger, som man husker, lærer af, kan spejle sig i og blive berørt af.
Vi udvikler
- podcastserier
- enkeltstående historiske lydfortællinger
- podwalks
- stedsspecifik formidling
- lyd til udstillinger
- QR-fortællinger
Eksempler

Serien Riget, magten og æren er skabt i samarbejde med Horsens Museum og Vor Frelsers Kirke Horsens.
Gennem 6 episoder følger vi en række virkelige personer, der alle har haft afgørende indflydelse på både kirken og Horsens op igennem dens 800 år lange historie. For hver episode har vi fremlagt vores kilder og forslag til podwalk i en artikel, som ligger på vores hjemmeside. På baggrund af serien har Vor Frelsers kirke blandt andet lavet rundvisninger i kirkens historie. Også Skole-kirkesamarbejdet Horsens har brugt flere episoder i deres undervisningskatalog til folkeskolens mellemtrin.
Serien er støttet af Farumgaard Fond, Insero Fonden, Horsens Provstipulje, Horsens Folkeblad Fond, Skole- kirkesamarbejdet i Horsens & Vor Frelsers Kirke Horsens.

Serien Genfortalt Nordjylland handler om kapere, præster, spioner, kaptajner, kvinder og ikke mindst, krikker. Historierne udspiller sig i den barske, nordlige del af Danmark i tiden omkring Englandskrigen 1807-1814.
Serien er støttet af Kulturkanten. Den er skabt med hjælp fra eksperterne på Læsø Museum og Nordjyllands Kystmuseum.
Gennem 5 episoder følger vi en række tilsyneladende helt forskellige mennesker: En purung nordmand, en engelsk præst med en skarp pen, lederen af Læsøs frivillige milits og ikke mindst kvinden Petrine Larsensdatter. De er alle forbundet af den krig, der raser.

Genfortalt Halland er en serie om forholdet mellem Danmark og Sverige – fortalt gennem forfatter og yurt-boer Maja Elverkilde. For snart længe siden tog hun flugten fra fremmedgørelsen, og rejste op i de svenske skove. Vi har besøgt Maja i yurten til en samtale om, hvorfor netop Sverige betyder noget særligt for hendes kunst. Undervejs besøger vi nogle af de historiske steder i området, der har præget forholdet mellem Danmark og Sverige gennem tiderne.
Produktionen af denne serie er støttet af Den Svensk-danske Kulturfonden og af Fondet for dansk-svensk samarbejde.
Samarbejd med os om din næste fortælling
Vi er altid i gang med at finde nye fantastiske menneskeskæbner i de historiske kilder, som kan hjælpe os med at forstå fortiden og dens begivenheder. Har dit museum eller din institution en måske lidt glemt historie, der trænger til at blive genfortalt?
Se her, hvordan processen er, hvis du vil arbejde sammen med os om at få din historie ud.




